søndag den 27. november 2011

Undskyld! Bryghus?: Ant Lebensraum. Whiskystout. Bryg 32, juni 2011

Design: Jette Nielsen
Foto: Claus Nielsen

Da Undskyld! Bryghus? bryggede deres første øl på de Mezas Vej, grundlagde de, hvad forhåbentlig bliver en halvårig tradition. Vores første "Seahorse Lebensraum" udviklede sig til en lækker, særegen Engelsk/Amerikansk IPA. I sommers bryggede vi så en whiskystout og ingen længe sætter vi gryderne over til en Whisky DIPA. 

Hvor søhesten havde sine op- og nedture, har Ant Lebensraum lige fra starten været harmonisk og lækker. Med lige dele pale ale malt og røgmalt, hælder stouten naturligvis til den røgede side. Men det er i whiskyen, at stouten for alvor udmærker sig. Da 2/3 af Undskyld! Bryghus? bryggere er whiskynørder (jeg er blot en novice på det felt, selv om jeg nyder en whisky i ny og næ), var det op til dem at finde den rigtige whisky, der ikke blot kunne forstærke stoutens røg, men også forfine den. Det lykkedes med en W&M Housemalt whisky om hvilken Anders Sonnichsen - 1/3 af de undskyldende bryggere skriver: 

Wilson & Morgan The House Malt Series. En Secret Malt fra Islay. Det vil sige at kun aftapperen selv ved hvilket destilleri der har produceret whisky'en. Det er en single cask på hogshead-fad. 9 år gammel. Kraftig røg i både duft og smag. Duft og smag indikerer at dette er en Laphroiag. Valgt fordi den er ung, så fadet ikke har rundet de skarpe kanter af whisky'en.

Whiskystouten står kulsort i glasset og efterlader nyderen med en fyldig, kraftfuld, men samtidig harmonisk eftersmag.  De sidste tre bryg der er flasket på de Mezas Vej, nemlig Miss Chinook, Ant Lebensraum og Miss Dublin, hører til noget af det allerbedste der er blevet brygget her. Vi er meget stolte af myren. 

Jette Nielsen, søster til 1/3 af Undskyld! Bryghus? har kreeret den flotte og professionelle etiket. Stor tak for det, jeg nyder at se den hver eneste gang jeg får en whiskystout. Hvilket i øvrigt ikke er så tit. Sølle 13 flasker blev det til hver...Så har du en i dit skab, så nyd den med omhu!

Navn: Undskyld! Bryghus?: Ant Lebensraum
Type: Whiskystout
Alkohol: 8,5 %
Ingredienser: Vand, Malt (Pale Ale (33%), røgmalt (33 %), Liquid Medium (12%), Black (3 %), Carafa T1 (3%)), ristet byg (3 %), havregryn (8%), roesukkersirup (4 %), humle (Nugget, Magnum), Whisky (W&M). Lagret med egetræsspåner der er søbet med whiskyen.
Brygget juni 2011, bryg 32. Design: Jette Nielsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar