mandag den 20. maj 2013

Miss Dupond(t) 4. European Fusion

Hvis man som person er tålmodig og har erkendt at tiden går hurtig, så har man basis for, at være en del af en tradition. 

Dengang jeg begyndte at brygge, der havde jeg Kristian og Lasse med i mine første bryg. De lavede senere Dupond & Dupont Brewery, som ind imellem ligger lidt stille, men spytter en god øl eller to ud om året. 

Siden dengang, har vi 3 brygget en øl sammen hver sommer. Vores første var en belgisk wit. Så fulgte en virkelig lækker quadrupel og derefter en belgisk bret. 

Vores 4. øl sammen: Der skulle ske noget nyt. Vi havde med et halvt øre hørt, at Mikkel fra Mikkeller, sammen med nogle amerikanske bryggerier, havde kastet terninger og på den fikse facon fundet ud af, hvem af de 3 bryggerier, der skulle sørge for henholdsvis malt, gær og humle. 

Dengang vi startede var vi måske en smule Mikkellerstrucked. Indtil de spurgte os, om de måtte overtage administrationen af de ca.1.000 medlemmer af vores Mikkeller Fanclub på Facebook, fik lov, nedlagde gruppen uden at spørge os, startede den officielle Mikkellerside, inviterede medlemmerne fra vores gruppe og aldrig sagde tak fordi I var først. Nu er vi mere moderate. 

Sådan er der så meget (Odin og Thor, sidder og glor) og der er ikke noget nag herfra. Tværtom, så tager vi sammen til CBC og kan generelt godt lide Mikkellerbarerne, folkene bag og festivallerne. Og vi bliver heldigvis stadig inspireret. 

Også da vi skulle brygge Miss Dupond (t) 4. Vi trak lod. Lasse skulle sørge for humle. Kristian for malt og undertegnede for gær. 

Lasse trak erfaring fra et særdeles vellykket bryg de tidligere havde lavet, en art Saaz-IPA. Han sørgede for rigelig humlebid, ved at vælge Magnum som bitterhumle. Og ellers skovlfulde saazhumle. Kristian lavede en maltprofil inspireret af tysk Märtzen. Da jeg lige havde brygget Miss Burlesque, og i det hele taget kun tænkte på franske kvinder, valgte jeg en Bière de garde gær. 

Vi mødte op, spiste (drak) morgenmad og præsenterede så vores idéer for hinanden og gik i gang med at brygge. The rest is history (som man siger...). 

Her 9 måneder senere er vores baby klar. En flot lys ravfarvet øl, med kridhvidt vedvarende skum, særdeles hårfør humlebid (med Saazhumlens mintprofil) og en masse gårdsplads helt bagerst, fra den franske farmhousegær. 

Da vi før CBS sad på Café Viking og nød nogle fantastiske flaskeøl til fair priser, lod vi depechen løbe på omgang. I år står Kristian for humle, jeg for malt (jeg ved allerede hvordan jeg gør) og Lasse for gær. Så må vi se, hvad som bliver ud af det. Hvis det bare nogenlunde lever op til Dupond(t) 4, så er vi glade.

Navn: Miss Dupond(t) 4: European Fusion
Type: Fusionsøl
Alk: 7,7 %
Bryg 49
Brygget august 2012. Flasket december 2012.
Design: Klaus Bransmark
Opskrift:
http://www.haandbryg.dk/cgi-bin/beercalc.cgi?pick=Miss%20Dupond%20t%204&mine=on&sort=date&stylesort=0&numshow=100&namesearch=&brewersearch=












lørdag den 11. maj 2013

Miss Roadkill. Cwrw Cymru (Walisisk Ale)

Design: Anne Degn efter billede af Cara D.

Miss Roadkill er den 7. øl i min Europaserie, som jeg bryggede i 2012. 12 europæiske øl, som en håndsrækning i svære tider. Europa synes stadig håbløst ramt af krisen og det minder mig om en strofe fra et Nicolaj Stochholm digt: 

"Min elskede, ræk mig din knuste hånd"

Anyway, mens Europa stadig kæmper og næppe tager sig af Miss Håndbrygs Europaserie, så har vi trods alt øllet at glæde os over. 

Et af formålene med Europaserien var, egentlig, at dykke ned i gamle og glemte stilarter. Jeg læste en artikel i "I brew my own" magazine om walisisk øl. Walisisk øl nu-om-dage, minder om engelsk øl: Let, mildt, men med masser af smag. Nogen særlig karakteristika kan ikke spores. 

Artiklens forfatter, Terry Foster, havde imidlertid været så heldig at falde over en gammel opskrift fra 1800-tallet. Wales blev siden ramt af kortvarig ølforbud og afholdsbevægelsen havde i det hele taget gode tider i mange år, hvilket til dels har ført de milde øl med sig. Men før den tid, blev der brygget stærkt, kraftigt gårdøl. Jeg lod mig inspirere af opskriften. Jeg holdt mig til maltprofilen og de tekniske aspekter af brygningen. Skiftede en af humlerne ud og skruede betydelig op for aromahumlen og valgte tilmed en anden gærtype. Sådan er det med opskrifter (når man en sjælden gangs skyld ikke laver sin egen), når man har brygget i mange år: man ønsker at tilpasse dem sin egen smag. Øllet blev også på hele 10,1 %

Miss Roadkill blev brygget om sommeren og gærede ved højere temperaturer, end man normalt ville gære britiske øl. Det førte en masse frugtige estere med sig. Da jeg langt senere (øllet blev først flasket i november 2012) præsenterede øllet for Øyvind Møll fra M-øl håndbryggeri, fortalte han, at han syntes øllet havde belgiske noter. Og det har han ganske ret i; det ligger et sted mellem belgisk quadrupel (pga. de høje gæringstemperaturer), engelsk barley wine og brown ale og ESB.  

Flot ravfarvet, masser af mørk frugt i næsen (og rom). På en gang frugtig og rar og så med et snerpende bid, som ikke er så meget humle, som gærens vidunderlige smagsstoffer. 

Lad den vokse i glasset og drik den langsomt, så den når at blive tempereret. Så folder den sig virkelig ud. 

Som alle stærke øl, så er den under stadig udvikling. Allerede nu er det en fyldig og lækker sag og smager - heldigvis - som ingen anden øl. Jeg håber jeg kan ramme nøjagtig samme øl næste gang jeg skal lave den. 

Navn: Miss Roadkill
Type: Stærk historisk Walisisk ale
Alk: 10,1 %
Bryg 48
Brygget august 2012. Flasket november 2012
Design: Anne Degn efter billede af Cara D.

Opskrift: