Miss Burlesque, Bière de Garde

Design: Anne Degn Christensen

Tusind tak til Anne for denne super fantastiske etiket. 

Så gøres der plads i kalenderen, til de 3 sidste øl i Miss Håndbrygs Europa-serie: Europa 2012: En håndsrækning til Europa. På lørdag brygges Baltisk Porter (med et ekstra skud røg) og endnu senere på året, bliver der plads til de to tyske lokale specialteter Gose (fra Leipzig) og Berliner Weisse. Så er vi oppe på 12 og mere om det, i Miss Håndbrygs nytårstale (jo jo). 

Der lægges dristige planer for 2013. Navne og øltyper sættes sammen. Jeg har planer om et smukt firkløver: smoked blonde, smoked dubbel, smoked tripel, smoked quadrupel. 

Og jeg har også nogle flotte misser i baghånden, hvis jeg kan få Miss Håndbrygs designer, Anne Degn, med på den. Miss Mile High Club. Miss Temporary Secretary.  Blyanter, til at holde det lange hår på plads. Den sidstnævnte, må blive en flertydig øl. Sød og bitter på samme tid. Med andre ord: Amerikansk Barley Wine. 

Der er jo det snedige ved år, at de kun har 12 måneder og det er et problem, når man har rigtig mange planer. Der skal bestemt være plads til samarbejdsbryg. Det er dobbelt så sjovt at være flere om det! Kamikaze Biru skal følge op på Skorstensfejerstout (og måske tage et kig i den gærtank med Chili Ale, vi har stående allerede), Aparte & Ko er snart på vej med en Ginger IPA, men skal også brygge i 2013. 6. januar brygger Miss Håndbryg med Christian fra Christiansbjerg Humleri (American Pale Ale). Så er der gutterne fra Undskyld! Bryghus? der gerne vil lave en røget ale med bret. Miss Håndbryg skal også brygge med M-Øl og Jens Schneider (er de mon med på en røget tripel: Tripel Penetration). Og sidst men ikke mindst Miss Dupond(t) 5, med Dupond & Dupont Brewery. 

Og der skal jo også være plads til et par gamle kendinge fra Miss Håndbryg: Der bliver både brygget Miss Lam og Miss Nurse i 2013. 

Og så er det vist på tide, at en af Miss Håndbrygs flotteste misser bliver præsenteret. Miss Burlesque. Jeg fik idéen til Miss Burlesque, da jeg fejrede min 40 års fødselsdag i Montmartre i Paris. Jeg havde min daværende og smukke kæreste med og der blev ikke tid og lejlighed til varieté i den klassiske franske stil. Men det er et spændende og smukt kvarter og en anden gang, vil jeg gerne opleve lidt mere absint og måske en enkelt varieté forestilling eller to. 

En anden inspirationskilde til Miss Burlesque, er de gange, hvor jeg har slæbt en mystisk fransk øl med hjem, enten fra Paris eller fra den lokale Skjold Burne (dengang de kunne noget med øl i Århus). Det er ikke så tit, at man har lejlighed, til at smage en rigtig Bière de Garde (øl til at gemme). Der findes større franske bryggerier, der kalder sine øl Bière de Garde, men uden at have det landlige strøg, man finder i de mere sjældne franske gårdbryg. 

Den tredie inspirationskilde er Dita von Teese. Dette ikon, blandt alle internationale gentlemen. 

Bière de Garde, er egentlig den eneste originale franske øltype. Man kan sige, at det er en mørkere udgave af Saison, der har sit udspring i det sydlige Belgien. I en Bière de Garde, skal der være mere restsødme, den skal være mørkere, der skal være en rest af karamel. Og som Saison skal den smage virkelig godt / ad helvede til. Hemmeligheden ligger i gæren, der kan tåle høje temperaturer. Når først øllet er på flaske, har det godt af, at stå længe ved lave temperaturer. Til at gemme. Udvikler sig langsomt. Miss Burlesque blev brygget i juli måned, og kan drikkes allerede nu. Jeg aner, ærlig talt, ikke hvordan den udvikler sig. Vi får se. Allerede nu fremstår den autentisk. Det er jo fantastisk, at det kan lade sig gøre, at lave fransk gårdøl i Århus. Til jul, bliver der sendt Bière de Garde til Frankrig (Nina og Edouard) og mon ikke det er første gang, at der bliver sendt Bière de Garde fra Danmark til Frankrig?

Og hvordan er hun så, denne underfundige danserinde? Mørkgylden. Funky noter i næsen, som forventet. Let i munden. En lille snert karamel, bitterhed, og det lange landlige strøg af gårdsplads. Man kan næsten høre køerne mu-he, hvis ikke det lige var for den høje musik i Montmartre. 

Navn: Miss Burlesque

Type: Bière de Garde

Alk: 8,8 %

Ingr: Vand, malt (Pale Ale, Münich, Vienna, Cara Red), lys kandis, humle (Perle), gær (3725 Bière de Garde)

Brygget juli 2012. Flasket september 2012. 

Bryg 46

Design: Anne Degn Christensen. 

X-Miss 2012

Design: Anne Degn Christensen

Historien om X-Miss er historien om en kvinde, der ikke kan finde den rette hylde. Eller, hendes brygger kan i hvert fald ikke.

X-Miss er i mine øjne, en af Anne Degn allerbedste etiketter. Underholdende, actionpacked, flot og varm. Og så er hende X-Miss der lidt sød (Anne kalder hende Kryds-Miss).

Da jeg startede med at brygge, tilbage i 2008, var X-Miss 2008 min kun anden øl. Lasse Ravn fra Dupond & Dupont Brewery var med, da den blev brygget. Rigtig meget gik galt. Det hele stoppede under filtreringen og vi måtte nærmest på stedet opfinde en ny måde, at få hevet sukkeret ud af malten.

Det blev dog også en noget mærkelig øl. Det skulle have været en belgisk dubbeltype, men jeg var lidt for tricker happy med de mørke malte og den blev kulsort og smagte hen ad porter, men med de typiske smagsnoter fra belgisk gær. Desuden blev den riiigelig krydret med stjerneanis.Alt i alt, en underlig fisk, men der blev hentet en del erfaring. 

2009 har jeg ingen erindring om, men X-Miss 2010 var en vellykket slags IPA, hvor der i masken blev brugt rigelig mængder havrebryn og flækket byg. Humlingen var chinook og cascade og hele herligheden blev lagret på træ. Det blev en a Miss Håndbrygs bedste øl. Derfor ville jeg også lave den i 2011, men et gik galt under lagringen med træ, for der kom eddikesyre i øllet. Den findes egentlig stadigvæk, på fadet, hvor den hygger sig med en masse kirsebær...og en god portion bret. Den er blevet sådan lidt flamsk red ale idet...Aner ikke om den kan flaskes, men en dag finder jeg ud af det. 

Året X-Miss er den fjerde øl i min Europaserie. Det er en øl, der er inspireret af mine rejser i Italien.Vinlandet Italien er netop i disse år gennem en udvikling, hvor det ene lille bryggeri efter det andet skyder op. Og både i Milano og Rom, findes nogle af europas mest interessante ølbarer og butikker. 

Traditionelt har det stort set kun været pilsnerøl, som italienerne havde mulighed for at drikke. Og så deres Doppio Malto, som er en slags bock, med lokalt særpræg. Jeg har brygget den med en tysk alegær, der minder om lagergær. Den er ukrydret, men der er tilsat lidt cognac ved flaskningen. Der er brugt 6 malte og centraleuropæiske humler. Ligger meget godt i tråd, men mange af de italienske Doppio Malto, jeg har prøvet. Men for entusiasten, er her ikke meget at hente. En god tørstslukker til julebordet. Vi må se hvor X-Miss skal hen i 2013, men det bliver nok den trælagrede IPA der vinder igen.

Navn: X-Miss 2012
Type: Doppio Malto
Alk: 7,3 %
Ingr: Malt (Pilsner, Cara Pils, Münich, Biscuit, smoked, umaltet hvede), humle (Tettnager, Hallertauer), gær 1007 German Ale). Tilsat Cognac ved flaskningen.
Brygget april 2012. Flasket juli 2012.
Bryg 44
Design: Anne Degn Christensen

Miss Håndbryg & Dupond & Dupont Brewery: 3

Foto: Martin Goldbach

Miss Håndbryg har den store fornøjelse, en gang om året at brygge en øl med d'Herrer fra Dupond & Dupont Brewery. Eftersom  Lasse og Kristian nu er splittet mellem Århus og København, er der ikke så mange nyheder fra det talentfulde bryggerpar, men kærligheden er åbenbart intakt og der skulle være nye projekter i støbeskeen. Indtil da, må de få indviede nyde deres skotske ale, som både fås med Rom- og Whiskyfadlagring.  Og den er ikke så ringe endda, som de to jyder sikkert vil indrømme. 

Vi bryggede første gang sammen i 2009. Det blev til en sprængfarlig belgisk wit, med ekstra humle! I 2010 bryggede vi en ualmindelig lækker Quadrupel og sommeren 2011 bryggede vi vores tredie øl sammen og den er nu, omsider, ved at være klar, så småt. 

Når man brygger så sjældent sammen, er det om at gøre sig umage, og vores "3" har da rigtignok også været utrolig længe undervejs. I de tidlige måneder af 2011 besluttede vi os for, at vi ville prøve kræfter med en belgisk bret, som vi så ofte har nydt sammen, i form af klassikeren over alle: Orval (min "hvilken øl ville du helst tage med til en øde ø øl") og selvfølgelig Mikkellers It's Alive. Sidstnævnte er efter denne signatur, en af de flotteste øl produceret af et dansk (fantom)bryggeri.

Det der gør belgisk bret til noget særligt er, at den efter gæring lagres i mindst et halvt år ekstra med gærstammen Brettanomyces. Det tager mindst et halvt år for brettanomyces at sætte sine smagsstoffer i øllet, og gærstammen bruger gerne lige så lang tid tid på at integrere smagen i øllet på flaske. 

De smagsstoffer som brettanomyces afsætter (omdanner restsukkeret til alkohol og afsætter i processen smagsstoffer / affaldsstoffer), er bedst blevet sammenlignet med hestedækken. Det er ikke en sur øl, som lambic, men sin helt egen stil. En belgisk pale ale, med de funky noter fra gæren. 

Vi lod vores "3" stå 9 måneder på fad med bret, tørhumlede med en ordentlig skovlfuld Styrian Goldings (som Orval også tørhumler med). Den gærede helt ned i 1003 (Orval har en vægtfylde på 1004 ved flaskning og vand har en vægtfylde på 1000). En Double IPA har f.eks. en vægtfylde på 1012-1020. 

Anyway, alting har en ende (en spoleorm har to). Og nu kan jeg ikke vente længere. Skulle vi gøre noget om, skulle vi have tilsat mere sukker ved flaskningen. Sukker ved flaskning danner kulsyre, og da bret generelt er meget svær at slå ihjel (...er der en snert bret i efterfølgende bryg, tænker man gerne), udvikler den sig til stadighed på flaske og når først kapslen er sat på, er der egentlig ingen steder, at gøre af den overskydende kuldioxid. Derfor var vi meget forsigtige med sukkeret, lidt for forsigtige. For typen skal være perlende af kuldioxid. Frisk og drille tungen med bobler og bret. Det gør den desværre ikke, selv om den om et par år, nok er ved at være der...Men det bliver heldigvis bedre og bedre, måned for måned. Som håndbrygger er det en type der er meget, meget svær at arbejde med. Heldigvis finder man ikke mange øl, med så skøn smag af bret, som vores "3". 

Smagen er autentisk, mere bret end bret og den del er vi super tilfredse med. 

Intet år uden samarbejdsbryg. På tanken netop nu: En tysk-fransk-tjekkisk landøl der er brygget med åbne vinduer og næver fulde af Saaz, franske gærstammer og tyske malte.  Flaskes snart. Det er så vores "4" og etiketten kommer til at se således ud, nogenlunde. 

Navn: 3

Type: Belgisk Pale Ale med Bret. 

Alk: 8 %

Ingredienser: Vand, malt (pale ale, vienna, cara crystal), lys rørsukker, humle (Styrian Golding), gær (3522 Belgian Ardennes, to typer brettanomyces). 

Brygget juli 2011. Flasket april 2012.

Bryg 34

Miss Håndbryg & Christiansbjerg Humleri: Cascade Blond 2012

Design: Maria Fønss Vestergaard (Christian Sørensen og Mads Jordansen har også været inde over). 

Samarbejdsbryg er en stor del af ølverdenen. Danske bryggere inviterer amerikanske, som inviterer belgiske osv. Miss Håndbryg vil ikke lade nogen høre noget, så vi er i den grad hoppet med på vognen og synes det er sjovt, at have disse fælles projekter. Et helt nyt samarbejde har set dagens lys her i 2012 og jeg håber, at det fortsætter en rum tid endnu. 

Christian, som står bag Christiansbjerg Humleri, kender jeg fra jobmæssige sammenhænge, men afløberen til vores fælles projekt, er mere sensorisk. Christian Sørensen er så heldig, at være gift med Mads, en gartner gone wineman. Jeg havde ind imellem en flaske Miss Håndbryg øl med, når jeg besøgte vinbutikken Vin etc, som Mads og Christian havde i Klostergade. Jeg hjalp også ind imellem til, både i butikken og ved smagninger. Jeg er stadig stor vinfan, men kan ærlig talt ikke nå, at drikke så meget af det. Christian fik, ved disse lejligheder, en enkelt eller to håndbryg som han kunne lide, og da Christian og Mads begyndte at dyrke deres egen humle i Aarhus Nord terroir, ja så begyndte trommerne at finde fælles rytme. Vi skulle selvfølgelig brygge en øl sammen, og vi skulle, på en eller anden måde, få skubbet den lokale humle i front. 

Hvem ville ikke bo der; Cascade Aarhus 2012 (Foto Christian Sørensen)

Humle inden årets høst (Foto Christian Sørensen)

Humlen som ses herover, ser flot ud. Sådan var det dog ikke, da Mads og Christian tilbage i 2008 købte nogle pjevsede cascadestiklinger hos den beundrede/berygtede Per Kølster. 2011 var første høstår og der blev høstet en portion på 135 gram cascadehumle. Tålmodighed, og Mads professionelle baggrund var alfa omega. Der blev høstet en flot, flot flot cascade, med en særegen duft og stor aroma. Det er ikke nemt at dyrke humle i Danmark, humle med armkræfter, men i Christiansbjerg Humleri kan det lade sig gøre. 

Vi havde ikke nok humle til en ipa. Istedet besluttede vi os for, at brygge en blond af flamsk snit. De lyse malte og krydrede gærnoter, ville gå fint i spænd med den aromatiske cascadehumle, tænkte vi. Jeg gik i tænkebox ift. gær og kom i tanke om et spædt tidligt  feltstudie i Antwerpen og den lokale lyse øl, de Koninck. Her blev maltnoterne fra de lyse pilsnermalte fint præsenteret af gæren og gæren var afdæmpet, i forhold til mange andre belgiske gærstammer, der kan være meget funky. Funky er godt, men her handlede det om humlen. At finde en gærstamme, der formåede at præsentere malten bedst muligt, og dermed skabe balance ift. humlen, var målet. Hvis man leder, kan man finde og det viste dig at Schelde Ale Yeast, som ind imellem kan fås på www.beerkits.dk, er fra bryggeriet i Antwerpen.  

Jeg havde meget lidt erfaring med de belgiske bryg. Jeg har kæmpe respekt for belgisk øl og anser Belgien for at være den vigtigste ølnation i verden. Smag kan udvikles og arbejde frem og tilbage, men i alle de år, jeg har interesseret mig for øl, er de belgiske stilarter en havn af oplevelse for mig. Selv om jeg er en ret erfaren brygger efterhånden, så var jeg en smule på bar bund ift. til det belgiske repertoire. Men heldigvis hjælper smagssansen og erfaring til at sætte opskrift sammen. Maltprofilen skulle være pilsnermalt, som det er tradition i de belgiske øl. For at gøre maltprofilen kompleks uden at være over the hill, brugte vi tre forskellige pilsnermalte, flankeret af Cara Belge og Cara Pils. De sidste for at give øllet en bund; en scene for humlen at boltre sig på. Traditionen foreskriver også brug af kandis, og belgisk kandis blev brugt i rigt mål på bryggedagen. 

Christian sikrer sig, at mæsketemperaturen er mellem 62-67 grader. 

Jeg havde inden bryggedag lavet en stor gærstarter og en sund og kraftig gæring kombineret med brugen af autentisk belgisk kandis, gjorde at øllen gærede meget, meget flot ned, men også blev meget stærkere end forventet. Note to self: Kandis er dynamit og gæren elsker det! Det betød dog egentlig ikke andet, end at vores Blond blot havde brug for mere tid. Både på tanken og på flaske. Maltprofilen var sikker til alle udfordringer. 

Dagen kom, hvor vi skulle flaske og Christian havde en masse flotte champagneflasker med. Sådan er det, når ægtemanden er vinmand: http://www.winelab.dk/ . Christian mente, at han kunne leane flaskeprocessen hos Miss Håndbryg, men der var mange gode historier og hygge; og sådan skal det også være at lave øl sammen. 

Bare fordi den er så flot: Men husk; flask i mørke flasker. Humlen kan ikke tåle lys. 

Christian har en kollega, Maria Fønss Vestergaard, der gerne ville hjælpe, med at finde et unikt design til vores fælles bryg. Det er lykkes hende, at skabe en rigtig flot og stilsikker etiket, der også vil være udgangspunkt til kommende samarbejdsbryg mellem Miss Håndbryg og Christiansbjerg Humleri. Det er tydeligt, at også Christian og Mads har haft indflydelse og henter deres æstetik fra vinverdenen. Jeg har hørt rigtig mange positive ord om designet. Stor tak til Mette. 

Og hvordan er den så blevet: Ja, vi bryggede sidst i februar, og det er NU at den er som den skal være, og det lover godt, for en belgier på 10,2 % bliver kun bedre og bedre. 

Kridhvidt skum, gær og humle i næsen. Frugtig og fyldig smag, grapefrugt og karamel, ender tør og med let bitterhed. Humle præger de første oplevelser, gær de allersidste. Humlen er sin egen. Ikke Cascade, som du måske kender den. De lokale lys- og jordbundsforhold, har helt sikkert haft indflydelse. Lidt mindre aromatisk end de cascadehumler jeg før har arbejdet med, men med en flottere smagspalet. Det passer min personlige smag fortrinligt. Den går oven i købet super godt i spænd med den valgte gærstamme. Øllet er vanvittigt smukt og står flot, med det kridhvide skum. Jeg er møgstolt over den og stor cadeau til de århusianske pionerer Mads og Christian, der synes at det er besværet værd, at dyrke humle herhjemme i de nordlige breddegrader. 

Det kan røbes, at der netop er blevet høstet i Chistiansbjerg, Århus, og det blev til 200 gram af fin kvalitet. Humlen har ellers været ramt af lus i år, men alligevel lykkedes det, at høste mere humle end sidste år. I juleferien, eller deromkring, skal der brygges American Pale Ale, med lokalt dyrket Cascade. Det glæder jeg mig til. Jeg vil prøve, ved den lejlighed, at se om jeg kan lokke Christian og Mads til at finde nogle New Zealandske humler og plante dem, sådan at vi måske om tre år havde flere typer humle at arbejde med. 

Cascade Blond 2012 er den tredie øl i Miss Håndbrygs serie: 2012: En håndsrækning til Europa: 12 øl i europæisk stil. Den første har jeg endnu ikke skrevet om, mens den anden, Dubbel Penetration, allerede har fundet vej til disse sider. 

Navn: Cascade Blond 2012

Type: Flamsk Sterk Blond med lokalt dyrket humle. 

Alkohol: 10,2 %

Ingredienser: Vand, Malt (Pilsner (3 typer), Cara Belge, Cara Pils), hvid belgisk kandis, humle (lokalt dyrket Cascade), gær (3655 Belgian Schelde Ale Yeast). 

Brygget februar 2012, flasket maj 2012. 

Bryg 43.

Design: Maria Fønss Vestergaard

Miss Håndbryg, M-øl Brygghus og Jens Schneider: Dubbel Penetration.

Design: Øyvind Møll

I februar 2012 inviterede jeg til brew day i slottet på de Mezas Vej. Som håndbrygger møder man rigtig tit folk, der er interesseret i øl og i hvordan man dog brygger denne skønne og interessante drik. Min gamle ven Jens kom hele vejen fra Sverige og blev gjort følge af Øyvind fra Mandal (Øyvind bor i Aarhus), der netop havde brygget sin første øl i Norge og kunne bruge nogle tips og tricks. 

Os tre skandinaver havde en dejlig bryggedag og afsluttede en vellykket indsats, med en lille tur til et par af byens bedste ølsteder. 

Selv om skandinavisk mad- og drikkekultur er særdeles meget i fokus for tiden, så var valget af bryg faldet på den belgiske dubbel. Så vidt jeg husker, var det Øyvind der var kommet med forslaget, på en løbetur med Outdoor Concept http://www.outdoorconcept.dk/ og den var jeg jo straks med på, ligesom Jens synes det var en god idé. 

Da jeg sammensatte opskriften på vores dubbel, undersøgte jeg markedet for belgiske gærstammer. Det er faktisk gæren der gør, at belgisk øl altid er genkendeligt som...ja, belgisk. Der er også andre traditioner, der medvirker til dette, blandt andet tilførelsen af kandis, der gør øllet forholdsvist tørt (lav final gravity) i forhold til de ofte høje procenter. Det skyldes at kandis er 100 % forgærbart, dvs. gæren spiser det hele og omdanner den tilførte sukker til alkohol. Dette i modsætning til den - via mæskning - udvundne maltsukker. Men det er, først og fremmest gæren der gør belgisk øl belgisk. Undervejs i vores bryggedag, smagte vi på et par dubbel. Dels Westmalle Dubbel, den vel nok mest kendte dubbel og dels La Trappe Dubbel, fra det hollandske Trapistbryggeri La Trappe. 

Her var det tydeligt, at hvor La Trappe Dubbel var blød, rund og lækker, der var Westmalle det samme, men på samme tid en del mere: Animalsk, mineralsk, kompleks. Valget omkring gærstamme skal træffes i rigtig god tid inden bryggedag, og valget var derfor for længst landet på Westmalles gær, der hedder 3787 Belgian Trapist / 3787 Trappist High Gravity. Man kan sige, at det har afgørende indflydelse på ens dubbel, om man bruger gær fra Westmalle, Rochefort eller Chimay. Men det vil naturligvis altid bliver lækker dubbel., blot med rige nuanceforskelle i de smagsspor som gæren giver det færdiggæret øl. 

Mæskning af Dubbel Penetration. Foto: Jens Schneider

Maltskråen bestod af Pilsnermalt, Münich, den belgiske Special B-malt, Abbey Malz, og Cara Münich. Dette blev i urtkogningen flankeret af både lys og mørk kandis samt kandis sirup. Som bitterhumle valgte vi helt traditionelle Hallertauer. Vi tilførte humle fra start, således at det kun er bitterstofferne der har indvirkning på det færdige produkt, og ikke smags og aromastoffer. 

Dublen blev flasket i april og den er under stadig udvikling, men kan sagtens drikkes nu. Den er i den meget stærke ende af dubbelspektret og opfører sig fint som en dubbel. Bruser i glasset og har flot hvidt skum. Alkoholen dæmper det hurtigt og flot rødbrun belgisk ale står tilbage. Slægtskabet med Westmalle fornægter sig ikke, men vores version er mere varmende (pga. alkohol, 9,4 %) og den høje alkoholprocent gør også at komplesiteten er voldsommere her, end hos Westmalle. 

Og hvordan endte det så med mine medbryggere? Jo, Jens Schneider skulle være på vej med håndbryggeri med en ven og Øyvind har siden fået adskillige bryg i bæltet. Du kan følge hans håndbryggeri M-øl Brygghus  og de ambitiøse øl her: http://www.facebook.com/MOlBrygghus

Vi har planer om igen at brygge sammen næste år, og hvem ved hvad der da vil foregå, i klosteret bag de store porte.

Navn: Dubbel Penetration

Type: Abbey Dubbel

Alkohol: 9,4 %

Ingredienser: Malt (pilsner, münich, special b, abbey malz, cara münich, cara belge), lys og mørk kandis, kandis sirup, humle (hallertauer), gær 3797 Trappist High Gravity. 

Brygget februar 2012, flasket april 2012. 

Bryg 42

Undskyld! Bryghus?: Fox Lebensraum. Bryg 41. Februar 2011.

Design: Jette Nielsen & Anders Munch Sonnichsen

Tak til Jette - dejligt at kende en hjælpsom og dygtig grafiker. 

Så er den for alvor klar: Den tredie øl fra Undskyld! Bryghus? Claus, Anders og undertegnede lagde ud med en tvivlsom engelsk IPA, Seahorse Lebensraum. Vi fortsatte med whiskystouten Ant Lebensraum og nu har vi så brygget en Whisky DIPA, som vi kalder Fox Lebensraum. DIPA = Double India Pale Ale. 

Nu og nu, det skete en kold vinterdag i februar. Den blev omstukket senere i februar. Tørhumlet i marts og endelig flasket 30. marts. Siden da, har den stået og lagret og det har betydet, at den særdeles kraftige dosering af humle, nu går i balance med den flaske Highland Park Whisky vi også har krydret vores DIPA med. 

Jeg kender faktisk ingen Whisky DIPA i forvejen, men da jeg brygger med to whiskynydere, der samtidig er gode til at få idéer og ikke er bange for at prøve grænser af, så sker der ting og sager, når vi tre er sammen. 

De næste øl der er planlagt er en røgøl med bret (Claus idé) og en porter med bourbon og jordbær (Anders idé). 

First things first. Maltprofilen lægger sig op af profilen fra Miss Chinook. Havregryn er undladt, da vi ville have et hårdere udtryk, end hos Chinooken. Men som hos Chinooken, er der tale om en fed kraftig maltfylde (som bliver tæmmet af whiskyen, imodsætning til hos Miss Chinook). Der er brugt humle i store mængder: Magnum, Challenger, Centennial og Amarillo. Der er humlet ved first wort, ved 30 min før burn out, 15 min, 10 min, 5 min, 1. min og så er den også dryhopped. 

Jeg kan tydeligt smage Amarillo. Jeg kan smage Amarillo på 100 km afstand, for jeg er faktisk ikke så vild med den humle. Kendere af Miss Håndbryg vil også bemærke savnet af Chinookhumlen. Sådan er det, når man brygger sammen, og sådan skal det være. Ellers kunne det hele bare være Miss Håndbryg. Koalitionsbryg udfordrer ens smag og vaner og fører til udvikling. 

Den fede malt og rige humledoseringer gør, at der også skulle rigelige mængder whisky til, førend vores projekt Whisky DIPA kunne komme i mål. Her valgte Anders og Claus Highland Park 12, en whisky fra Orkneyøerne. Den bidrager med en lyngagtig spidshed og ja...masser af whiskysmag, inklusiv en smule røg. 

http://www.highlandpark.co.uk/shop/detail.asp?pid=741007

Vi var rundhåndede og hældte en hel flaske i 25 liter øl. Av whiskyhjerte. Det har dog, efterhånden som øllet har udviklet sig, vist sig særdeles fornuftigt at bruge en rigtig god whisky til projektet. Whiskyen lægger arm med malten og tøjler humlen, sådan at øllet fremstår som noget, jeg ikke tidligere har smagt. En vaskeægte ener. Whiskyen og det allerbitreste fra magnumhumlen hænger ved længe efter glasset er tømt. Hold fast i bordpladen, når du rejser dig op. 

Navn: Undskyld! Bryghus?: Fox Lebensraum

Type: Whisky DIPA

Alkohol: 9,3 %

Ingredienser: Malt (Pale Ale, Amber, Cara Red, Liquid Light), humle (Magnum, Centennial, Challenger, Amarillo), gær (1056 American Ale), Highland Park 12. Brygget februar 2012, flasket marts 2012. Bryg 41.   

Design: Jette Nielsen, efter oplæg af Anders Munch Sonnichsen. 

Miss Babooshka. Bryg 39. December 2011

Design: Anne Degn Christensen

På en af 2011s sidste dage, bryggede jeg en Russian Imperial Stout. Jeg havde brygget Babooshka før, nemlig i 2009, hvor jeg lod hende lagre med egetræsspåner der havde ligget og lagret med fransk Calvados. 

Dengang blev det en potent stout på 8,3 %, men måske lige i underkanten af typen Russian Imperial Stout. Til gengæld var den voldsom, vild og vidunderlig og fik således en rigtig flot anmeldelse, på det tjekkede Allbeer, hvor de sorte dråber faldt i Martin Goldbachs smag. 

http://allbeer.wordpress.com/2009/10/04/miss-handbryg-miss-babooshka/

Anmeldelsen var en stor opmuntring, og jeg tænkte, at Miss Babooshka skulle være en tilbagevendende øl i mit sortiment. Hver gang skulle den præsenteres med en ny spiritus, selv om calvados går i så perfekt spænd med kraftig stout. 

Sådan ca. 30 bryg senere, var det tid til Babooshka i 2011 versionen. Jeg lavede en del om på opskriften. Beholdte humlerne Chinnok og Columbus, men brugte den engelske Northern Brewer som smagshumle. Stouten skulle ikke være for humleparfumeret, men til gengæld skulle der være et vist bid, der kunne give lidt modspil til de kulsorte malte og den...ghanesiske kastagnebrandy. Jeg havde en flaske kastagnebrandy stående, fra en tid med feltarbejde i Vestafrika. Den smagte godt og jeg tænkte, at der helt sikkert aldrig er blevet lavet en stout på 11,4 % med ghanesisk brandy. Det er der nu!

Ellers er opskriften præget af godt med røg. 8 forskellige malte for kompleksitet. Mere karamelmalt end i den første Babooshka. Målet har været at lave en kraftig men harmonisk Russian Imperial Stout. Den er, trods sin uhyre alkoholprocent og brandy-eftersmag, til at drikke for de fleste der kan lide øl. Og for entusiasten er der rigelig at gå på opdagelse i. Det brune skum, den fyldige smag, røgen og brandyen i eftersmagen og så det, at det aldrig kun bliver potent. Elegancen er bestemt til stede. 

Og læg så venligst mærke til Annes streg. Lad det være os en tanke; i de fleste gamle damer er der en ung Miss gemt. 

Navn: Miss Babooshka. 

Type: Russian Imperial Stout med ghanesisk kastagnebrandy

Alkohol: 11,4%

Ingredienser: Malt (pale Ale, røgmalt, Cara Münich 1 & 2, chokolate malt, carafa III, liqued light), ristet byg, roesirup, humle (Chinnok, Northern Brewer, Columbus), Mim Brandy fra Ghana, gær (1450 Denny's Favorite, 1007 German Ale). 

Brygget december 2011, flasket marts 2012. Bryg 39. Design Anne Degn Christensen

Aparte & Ko: Kykkeli Muuuh. Bryg 37. September 2011. Strong English Ale

Det kan virke som om, at Miss Håndbryg kun skriver om gamle øl. September 2011 er længe siden. Men i det seneste år, har Miss Håndbryg lavet stærke og kraftige øl, der topper sent og har godt af lagringstid. Så selv om der er brygget 8 øl på de Mezas Vej siden Aparte & Ko bryggede den stærke påskeale, så er det faktisk først nu, at den er rigtig klar. 

Man siger jo, at julen varer lige til påske. Globetrotteren og ølskribenten Carsten Berthelsen, fortalte i går, til en særdeles underholdende belgisk smagning på Fairbar, at udtrykket stammer fra dengang hvor det var ganske almindeligt, at hver en gård på landet bryggede deres eget øl. Når juleøllen slap op, vidste man, at nu skulle der brygges påskeøl.  

Kykkeli Muuuh startede egentlig også som en juleøl. Helle og mig (Aparte & Ko) bryggede vores tredje øl sammen i september, og det viste sig, at være lidt for sent, i forhold til den power der var i øllet. Så håbede vi, at øllet blev klar til påske, og det gjorde det, og i undertegnedes familie, var det en del af et velassorteret påskebord.

Men hvilken type øl, er det så egentlig. Tja, der er masser af fusion og aparte elementer i den. Egentlig er jeg af den opfattelse, at vand, malt, humle og gær alene, byder på så mange smagsnuancer, at det er alt rigelig. Men ind imellem er det sjovt, at lege med andre ingredienser og hos Aparte & Ko er vi ret åbne, for at bringe dette ind i vores øl (næste projekt: Ginger IPA).

Så vi besluttede, i sin tid, at lave en meget parfumeret øl. Og det fik vi, og det i endnu rigelige mængder end forventet. Når man vil krydre sit øl, står man som oftes i den situation, at man er en smule på bar bund. Hvor meget og hvornår? Vi gav den gas med appelsinskræl, kanel og nelliker. Dette er på sin vis, en almindelig måde at krydre sit højtidsøl på. Vi ville gerne prøve noget andet, og krydrede derfor med masser af gran. Vi lavede først en te af gran, for at finde ud af, hvor meget smag man kunne trække ud i en kogende væske. Vi syntes det blev noget tyndt og gav den derfor rigelig gas, da vi urtkogte, med ca. 100 gram gran.

Resultatet her 9 måneder efter, er en super flot, rødlig, klar og ren stærk engelsk ale. Gæret med Special London Ale, der oprindelig kommer fra Youngs Brewery. Brygget med syv forskellige malte, engelsk, amerikansk og slovensk humle. Meget parfumeret og krydret. En rigtig madøl til det tunge danske frokostbord.

Navn: Aparte & Ko: Kykkeli Muuuh.
Type: Strong English Ale
Alkohol: 9,8 %
Ingredienser: Vand, Malt (Pale Ale 77 %, Liquid Light 13 %, Cara Crystal 120 3%, Cara Amber 1%, Cara Red 1%, Chokolate dehusked 1 %), flækket byg 4 %, humle (Styrian Golding, East Kent Golding, Northern Brewer, Chinook), Gær (1968 Special London Ale), krydderier (gran, appelsin, nelliker, kanel).
Brygget september 2011. Bryg 37. Design: Diep Nguyen.

Aparte & Ko på inspirationstur til ølfestival 2009.

Miss Universe 2011.Bryg 38. Oktober 2011. Porter

Design: Anne Degn Christensen

2012 er startet forrygende, her i det lille håndbryggeri. På tankene ligger 4 øl i serien Europa 2012 og lagrer. En Gose, en Dubbel (med M-øl og Schneider), en Blond (med Christiansbjerg humleri) og en Doppio Malto. Ud over det, så ligger der også en belgier med bret (med Dupond & Dupont Brewery) og et andet bret-eksperiment (som jeg ikke helt ved hvor bærer hen). 

Ud over ovenstående, så byder de næste øl i serien på ture til Wales, Skotland, Belgien (med Kamikaze Biru), Tyskland, Frankrig og Baltikum. Den næste øl i serien, bliver sandsynligvis en Berliner Weise og til sommer en Landmandslambic (Kamikaze Biru). Og om en god uges tid brygger Kamikaze Biru (Lasse og mig) Chéf Chili Ale, en lækker og krydret sag til de lune sommeraftener. 

Netop flasket findes også Miss Babooshka (Russian Imperial Stout), der denne gang er sneget sig op på 11,4 % og tilmed har hygget sig med Ghanesisk kastagnebrandy, samt Undskyld! Bryghus Fox Lebensraum (Whisky Dipa) på 9,3 %. Der arbejdes i disse dage med etiket. 

Og mens man venter, kan man hygge sig med en porter. Min Miss Universe-serie er en lang historie. Jeg har hele tiden haft ideen om at brygge en porter til ære for årets Miss Universe. De første 3 år af Miss Håndbrygs historie, bryggede jeg Kaffeporter og det gik galt hver gang faktisk. I oktober bryggede jeg så porter uden kaffe, og det er gået godt! Og sådan bliver det i al fremtid: Porter uden kaffe. Nogle kan finde ud af det (f.eks håndbryggerne fra Dupond & Dupont) og det må så være op til dem at berige fællesskabet med kaffeporter :-)

I denne omgang, bliver der ikke plads til et af de spørgsmål, man som ølkender ofte får, nemlig:  Hvad er forskellen på porter og stout? Men det kan siges, at porteren er blevet sådan nogenlunde, som jeg forestillede mig. Blød og harmonisk, med et godt bid i finalen. Den ligger sig lidt imellem amerikansk porter og engelsk porter. Jeg har prøvet at få mundfylden fra amerikansk porter og har krydret den med de amerikanske humler Simcoe og Chinook, men kun i begrænsede mængde. Dog er den humlet kraftigere end en engelsk porter ville være. Der er desuden tilsat 2 kilo Cara Münich malt, der giver en behagelig balance og sødme. 

Engang imellem bliver man som håndbrygger nødt til at udfordre sig selv, og tage nogle chancer. Ellers står det hele stille, og det er der ingen grund til. Jeg kastede mig derfor ud i, at gære med en gær jeg ikke havde prøvet før. I modsætning til, hvad de fleste tror, så betyder gæren mindst lige så meget for det færdige produkt, som maltprofil og humlevalg gør det. Gæren omdanner (malt)sukker til alkohol og i den proces udskiller gæren en masse affaldsstoffer, som giver øllet smag og karakter. Jeg valgte en gær der er udviklet af en amerikansk håndbrygger. Gæren hedder Denny's Favorite (Wyeast 1450). Den skulle være forholdsvis neutral og give god mundfylde. Det gjorde den også, men selv om gæren havde fået optimale forhold, var det alligevel svært, at få gæret porteren langt nok ned, så valgte alternativt at gære det sidste stykke med en tørgær. 

Miss Universe 2011 blev afholdt i São Paulo i september og Miss Håndbryg fulgte op med den årlige hyldest i oktober. Til stor glæde, var det en afrikaner der vandt denne gang. Nemlig den underskønne Leila Lopes fra Angola. Miss Håndbrygs designer, Anne Degn, valgte et klassisk sort/hvidt billede og det er blevet et rigtig flot resultat. Ja, Miss Håndbryg er bryggeriet med de lækre kællinger!

Navn: Miss Universe 2011

Type: Porter

Alkohol: 7,6 %

Ingredienser: Vand, Malt (Pale Ale 47 %, Cara Münich 100 19%, Münich 9 %, Coffee Malt 5 %, Black Malt 1400 4%, Carafa T1 Special Dehusked 2 %, Liquid Light 14%), Humle (Northern Brewer, Chinook, Simcoe), Gær (Denny's Favorite 1450). En smule chili, en del Leila Lopes. 

Brygget oktober 2011. Flasket december 2011. Bryg 38. Design: Anne Degn Christensen. 

Miss Dublin. Bryg 35, juli 2011. Imperial Irish Ale.

Design: Anne Degn Christensen

I 2012,  kommer Miss Håndbryg til at lege med klassiske europæiske stilarter. De fleste af de kommende øl, får dog et moderne twist og bliver genstand for nyfortolkning, mens andre bliver holdt i helt stramme og klassiske rammer. Det sidste gælder hovedsageligt for de stilarter, der efterhånden er glemt. Eller i hvert fald gemt godt af vejen. 

I 2011 tog jeg lidt forskud på "En håndsrækning til Europa", men det var hovedsageligt en enkelt smuttur til England og Belgien. 

Mere i stil med 2012, bryggede jeg i sommeren 2011 en Imperial Irish Ale på 9,3 %, som jeg lagrede med træ fra et ophugget sherryfad.

Den oprindelige idé kom egentlig ud af, at jeg synes de klassiske og ofte lidt kedelige rødlige irske ales, som man typisk drikker på barer med sparsomt udvalg, er utrolig smukke. Der er lavet en del rødlige ales på de Mezas Vej i 2011. Men jeg ville ikke lave en klassisk irsk ale, for jeg synes ikke typen var interessant nok, i forhold til alt det arbejde der er med at forberede, brygge, flaske osv. Da jeg så siden læste om en engelsk humle, der hedder Bramling Cross, begyndte Miss Dublin at tage form. Bramling Cross har nogle solbær- bæragtige noter, hvis man tilsætter humlen sidst i urtkogningen. Denne egenskab ville jeg koble sammen med en irsk gærstamme (1084 Irish Ale), som giver en tør og frugtig eftersmag og på samme tid er alkoholtolerant.

Det blev nemlig også tydeligt, at jeg ville lave en stærk ale, da jeg fik nys om, at man kunne købe nogle hundrede gram træ fra et ophugget sherryfad. Fadpræg kræver, efter min mening, en forholdsvis høj alkoholstyrke, for at skabe balance. Sherry passede perfekt med Bramling Cross og den frugtige gær. 

Sådan blev det heldigvis også. Masser af frugt og og sherrynoter i duften. Tør og fyldig, frugtig smag, karamelnoter, og stor kompleksitet. Denne Imperial Irish Ale har en elegance, som jeg vil komme til at stræbe efter i andre kommende øl. Nok den mest originale øl fra Miss Håndbryg til dato og nok også en personlig favorit. 

 

Bemærk venligst Anne Degns flotte irske dame. Noget flottere, end mine empiriske feltstudier i den henseende viste, da jeg besøgte Dublin for 3-4 år siden. 

Navn: Miss Dublin

Type: Imperial Irish Ale

Alkohol: 9,3 % 

Ingredienser: Malt (Maris Otter Pale Ale 66 %, Liquid Light 14 %, Cara Red 5 %, Cara Amber 5 %, Vienna 4%, Cara Crystal 1 %), havregryn 2%, humle (Brewers Gold, Bramling Cross), Gær (1084 Irish Ale). Har lagret 2 måneder med sherryfad. 

Brygget juli 2012. Bryg 35. Design: Anne Degn Christensen.

Undskyld! Bryghus?: Ant Lebensraum. Whiskystout. Bryg 32, juni 2011

Design: Jette Nielsen
Foto: Claus Nielsen

Da Undskyld! Bryghus? bryggede deres første øl på de Mezas Vej, grundlagde de, hvad forhåbentlig bliver en halvårig tradition. Vores første "Seahorse Lebensraum" udviklede sig til en lækker, særegen Engelsk/Amerikansk IPA. I sommers bryggede vi så en whiskystout og ingen længe sætter vi gryderne over til en Whisky DIPA. 

Hvor søhesten havde sine op- og nedture, har Ant Lebensraum lige fra starten været harmonisk og lækker. Med lige dele pale ale malt og røgmalt, hælder stouten naturligvis til den røgede side. Men det er i whiskyen, at stouten for alvor udmærker sig. Da 2/3 af Undskyld! Bryghus? bryggere er whiskynørder (jeg er blot en novice på det felt, selv om jeg nyder en whisky i ny og næ), var det op til dem at finde den rigtige whisky, der ikke blot kunne forstærke stoutens røg, men også forfine den. Det lykkedes med en W&M Housemalt whisky om hvilken Anders Sonnichsen - 1/3 af de undskyldende bryggere skriver: 

Wilson & Morgan The House Malt Series. En Secret Malt fra Islay. Det vil sige at kun aftapperen selv ved hvilket destilleri der har produceret whisky'en. Det er en single cask på hogshead-fad. 9 år gammel. Kraftig røg i både duft og smag. Duft og smag indikerer at dette er en Laphroiag. Valgt fordi den er ung, så fadet ikke har rundet de skarpe kanter af whisky'en.

Whiskystouten står kulsort i glasset og efterlader nyderen med en fyldig, kraftfuld, men samtidig harmonisk eftersmag.  De sidste tre bryg der er flasket på de Mezas Vej, nemlig Miss Chinook, Ant Lebensraum og Miss Dublin, hører til noget af det allerbedste der er blevet brygget her. Vi er meget stolte af myren. 

Jette Nielsen, søster til 1/3 af Undskyld! Bryghus? har kreeret den flotte og professionelle etiket. Stor tak for det, jeg nyder at se den hver eneste gang jeg får en whiskystout. Hvilket i øvrigt ikke er så tit. Sølle 13 flasker blev det til hver...Så har du en i dit skab, så nyd den med omhu!

Navn: Undskyld! Bryghus?: Ant Lebensraum

Type: Whiskystout

Alkohol: 8,5 %

Ingredienser: Vand, Malt (Pale Ale (33%), røgmalt (33 %), Liquid Medium (12%), Black (3 %), Carafa T1 (3%)), ristet byg (3 %), havregryn (8%), roesukkersirup (4 %), humle (Nugget, Magnum), Whisky (W&M). Lagret med egetræsspåner der er søbet med whiskyen.

Brygget juni 2011, bryg 32. Design: Jette Nielsen

Miss Chinook. Bryg 33, juni 2011. Single Hop Double India Pale Ale

Design: Anne Degn Christensen

Missen på Miss Håndbrygs Single Hop Double India Pale Ale, er af en lidt anden karakter end vanligt. Chinook er en indianerstamme fra det øvre nordvestligste hjørne af USA. Og Chinook er en amerikansk hybridhumle, der har sit udspring i dels Golding (Styrian, East Kent) og en amerikansk humle. 

Miss Chinook var tilbage i 2008 den 3. øl der blev brygget på de Mezas Vej. Og den blev relativt vellykket. Siden har jeg haft Chinook humlen med i over halvdelen af mine øl. Det er blevet en slags hushumle, fordi jeg holder så meget af dens karakteristika: Den grapede, fyrnåleagtige bitterhed, der tørrer indersiden af dine kinder, den milde røg og råd (jo længere du gemmer, jo mere røget). Det er i mine øjne bare en eksklusiv humle, der byder op til eftertænksomhed. 

Der er blevet drukket rigelig Single Hops under Miss Håndbryg brygning. På det seneste har fokus været på maltprofil (i mine øl), og det var derfor en super udfordring for mig, da jeg besluttede mig for, at jeg ville brygge Miss Chinook igen. Jeg ville bruge alt det jeg havde lært om malt og jeg ville bruge alt det jeg havde lært om Chinook.Resultatet er en super potent, maltet Single Hop Douple India Pale Ale. Selv om der er skruet op for malten og dermed procenterne, skjules Chinookhumlen indenlunde. Den er i duften, i munden og i den lange nådesløse bitterhed i eftersmagen. Nyd den som du vil nyde en stout. Lad den vokse i glasset. Sæt pris på den hvide skumkrone der langsomt sender Chinook mod din kræsne næse. Uanset om du drikker den over et par timer (og det bør du), forsvinder den hvide overflade ikke og duften udvikler sig. Fra den ubekymrede humlerigdom til de sidste dråber, hvor den høje alkoholprocent blander sig og gør dette til en skøn efterårs IPA. En personlig favorit.

Navn: Miss Chinook 2011
Type: Single Hop Double India Pale Ale
Alkohol: 9,3 %.
Ingr.: Vand, malt (Pale Ale, Amber, Cara Red, flydende malt), havregryn, gær (Chinook), gær (1056 American Ale). Brygget juni 2011. Bryg 33. Design: Anne Degn Christensen.

Miss Universe 2010. Bryg 31, april 2011. ESB

På de Mezas Vej 22, bliver det altid imødekommet med stor spænding, hvem der vinder årets Miss Universe konkurrence. Siden jeg startede med at brygge øl i 2008, har jeg brygget en øl for at hylde den smukke vinder. Både i 2009-2010 og 2011 besluttede jeg mig for at brygge en kaffeporter. Og hvert år gik det galt. Den blev vild i flasken og et år havde jeg endda den fornøjelse at bruge to timer på at gøre flasker og flaskeudstyr klar, for at åbne gærtanken og kigge ned i et månelandskab af mug. Ikke så lækket igen. 

Efterhånden er det meget sjældent, at Miss Håndbryg må hælde øl ud i bruseafløbet. Men når det sker, sker det med kaffeporter, og selv om det er med livet som indsats, og de store champagneflasker godt kan sende 1 meter høje stråler ud, når de bliver åbnet, så dufter badeværelset lige så dejligt som øllet smager. Jeg har opgivet at finde ud af hvad der går galt, men har besluttet trygt at overlade brygningen af kaffeporter/kaffestout til dem der fra Dupond & Dupont Brewery, der har langt større succes med det. 

Efter endnu et mislykkes forsøg (og porterfest på badeværelset), besluttede jeg mig for at det skulle være løgn, Miss Universe skulle på gaden denne gang. Derfor aftalte jeg med min etikettemager Anne Degn, at den flotte etiket ikke skulle være forgæves, og derfor bryggede jeg ganske kort efter en Miss Universe igen, men i en ny stilart, nemlig den engelske ESB (English Strong Bitter / Ekstra Special Bitter). Det mest kendte eksempel er Fullers ESB. 

ESB er en gylden til kobberfarvet øl, med moderat bitterhed, en smule karamel og gæret med engelsk gær. En meget mere mainstream øl end dem, der normalt bliver brygget her på de Mezas Vej. Stilmæssigt er forsøget lykkedes meget godt. Jeg har brugt de klassiske engelske humler Fuggles og East Kent Golding. Øllet har dejlig ravfarvet kulør, god duft og rundes af af mild karamel. Det er ikke en øl der fører den store eftertanke med sig, den er enkel, vellykket og forholdsvis elegant. Den får ikke mange ord med sig rundt omkring, men jeg er glad for den og den peger frem mod 2012, hvor Miss Håndbryg udelukkende vil lave Europæiske øl (vi skal både til England, Tyskland, Skotland, Belgien, Italien, Baltikum og Frankrig). 

Det varer ikke længe inden jeg vil fejre Miss Universe 2011 med en Oatmeal Stout: Den smukke Leila Lopes fra Angola. 

Indtil da vil jeg ind imellem sætte mig med en engelsk ESB, og kigge på den Guddommelige Ximina Navarette på etiketten, Miss Universe 2010,  og nyde de lækre dråber.

Aparte & Ko: Engelsk Barley Wine. Bryg 30, februar 2011.

Design: Diep Nguyen

Aparte & Ko: Der er en ko på isen!

Aparte & Ko aka Helle og Klaus har brygget et par øl sammen. Den første var den noget aparte "Der Der Der Humlet Belgier". Deraf navnet, måske. Vi brygger et par gange om året og skal snart i gang med at tænke på et julebryg: 

Barley Wine er karakteriseret, ved at være en type af øl der virkelig vinder ved lagring. Vores blev brygget for over et halvt år siden og udvikler sig rigtig positivt. Barley Wine er af den sjældne type, som bryggerier holder på bryggeriet tit over et år, for at smagen skal udvikle sig derhen hvor det er ønskeligt: Fyldigt, sødt, harmonisk og komplekst på samme tid. Masser af frugtestere og tørret frugt. Et vist alkoholpræg i smag og realitet er forventeligt. Tit tager det et års tid, inden den høje alkoholprocent træder tilstrækkelig i baggrunden til, at de andre smagsnuancer kan træde frem. 

Der er vores Barley Wine heldigvis på vej, selv om de massive 11,4 % naturligvis vil blive ved at gøre indtryk. Sidste smagsprøve tydede på en meget positiv udvikling og vi håber den er helt på toppen engang i starten af 2012, selv om den bestemt allerede er blevet lækker her på det seneste. 

Typemæssigt går Barley Wine fra ravrød til næsten sort (se herunder): Vores ligger i den mørke ende, uden at den bliver helt sort. Den mørke farve skyldes i vores tilfælde brugen af chokolademalt, der vil træde mere og mere frem under lagringen.

Styrkemæssigt er det meningen at Barley Wine (Bygvin) skal kunne konkurrere med vin og det var da også under Napoleonskrigene at de engelske bryggere fik påbud om, at brygge noget øl der havde nogle af de samme egenskaber som vin, sådan at man ikke havde nødig at importere dyr vin fra fjenden. 

I forhold til amerikansk Barley Wine, er vores humlet med engelsk humle (og ikke i lige så voldsomme mængder, som ved amerikansk Barley Wine), gæret med engelsk gær og der er brugt 9 forskellige malte, inklusive både tør- og flydende malt. Skal nydes over en aften, som en cognac.

Aparte & Ko: Engelsk Barley Wine. Ingredienser: Malt (Pale Ale, Münich I, Münich II, Special B, Cara Red, Cara Crystal, Chocolate, flydende og tørmalt), havregryn, humle (East Kent Golding, Fuggle), gær (1028 London Ale).

Kamikaze Biru (1): Skorstensfejerstout. Bryg 29, januar 2011. Imperial Røgstout

 Design: Diep Nguyen

Kamikaze Biru: Smager Røggodt!

Det er ikke første gang jeg brygger med Lasse Ravn fra Dupond & Dupont Brewery. Det er snarere reglen mere end undtagelsen, at Lasse er med på de Mezas Vej, når der brygges. Derfor tænkte vi, at det var på tide at vi indledte et mere formaliseret samarbejde omkring vores brygning. Resultatet af dette blev "Kamikaze Biru" som vi valgte at kalde os. Det japanske navn er foreløbigt kun et navn, men hvem ved hvad vi finder på, for at japanisere vores håndbryg!

Det var ikke svært at vælge type for vores første bryg. Vi er begge vilde med røg, vi er begge vilde med stout. Så vi besluttede os for at lave en kompromisløs imperial røgstout! 

Ca. halvdelen af skråen er røgmalt, hvoraf en del er whisky peated malt. I alt har vi anvendt 6 forskellige malte. Vi har humlet med Simcoe og Chinook. I sekundær gæring har vi også tørhumlet med Chinook og øllet er lagret med træspåner i knap 2 måneder, inden flaskning. 

Skorstenfejerstout er en rå stout, med nordisk bitterhed og begrænset restsødme. Voldsomt og kaffebrunt skum. Masser af træ og tjære i duften. Den er stadig under udvikling, og her efter næsten 4 måneder på flaske, er den ved at være der hvor den skal.Og det er et råt, nådesløst sted. På 10,9 %.

Næste projekt for Kamikaze Biru: Landmandslambic.

Kamikaze Biru: Skorstensfejerstout: Malt (Pale Ale, Smoked, Whisky Peated, Chocolate, Carafa III, Cara Münich, maltekstrakt), havre, humle (Simcoe, Chinook), mørk kandis, muscovadosukker, gær (1272 American II). 10,9 %   

 

Miss Dupond(t) 2: Quadrupel. Bryg 23, september 2010

Ca. en gang om året brygger jeg med de to bryggere fra Dupond & Dupont Brewery. Første gang var sommeren 2009 hvor vi lavede en humlet og sprængfarlig belgisk wit. Sidste sensommer lavede vi en Quadrupel, og på et tidspunkt til sommer, skal vi lave en lys belgisk ale med brettanomyces, noget hen ad Orval, men lidt kraftigere.

Quadrupel er for mig øllets Rolls Royce, og selv om jeg er vild med imperial stout, lambic, flanders, ipa og barley wine, så synes jeg Quadruplen er den øl der mest hensætter mig i benovelse og fordybelse. Vores Quadrupel er måske også den øl, som jeg er mest stolt af, af alle dem der er blevet brygget på de Mezas Vej.

Quadrupel som type, er karakteriseret ved at være en mørk, stærk belgisk ale. Den bliver brygget med en god portion malt i mæskningen, sparsomt humle i urtkogningen. Under urtkogningen får den til gengæld masser af belgisk kandis, der både bidrager til den sødlige komplekse smag, samt til den varmende alkohol.

Vores "Q ", er en kraftig sag på 10,4 %. Vi lod den lagre på tank i næsten 4 måneder inden vi tappede den på flaske. Den var drikkebar umiddelbart derefter, men de mange måneder i det mørke skab har gjort den godt og lige nu blomstrer den (godt man stadig har nogle få flasker).

Ved ophældning opfører den sig belgisk. Skummet falder dog forholdsvist hurtigt, på grund af de høje procenter. En duft af blomme, svedske og daddel. Fyldig smag, der leger lidt med den høje alkoholprocent. Du mærker den et øjeblik og derefter er der den søde, lange eftersmag, med kun en anelse snert af bitterhed fra mørk chokolade. En kompleks øl. 

Det er lykkes os at lave en meget typerigtig Quadrupel, hvilket ikke er helt nemt. Kristian Løwenstein gjorde en del research inden og kom med et fremragende udkast til opskrift. Lasse og jeg bidrog så med nogle af de ting, som vi er gode til. Et rigtig godt samarbejde og en øl vi er meget stolte af.

Dupond & Dupont Brewery og Miss Håndbryg: Quadrupel 2010: Malt (pilsner-, cara münich-, special b-, og chocolademalt), kandis, demerera sukker, havre, humle (northern brewer, perle), gær (1388 Belgian Strong Ale). 10,4%. Brygget september 2010.

Undskyld Bryghus : Seahorse Lebensraum IPA (Bryg 27, november 2010)

2011 bliver præget af venskabsbryg. Det er helt fantastisk at brygge med gode venner og det er super hyggeligt at have gang i mange projekter. 

I november 2010 bryggede jeg med Claus http://www.facebook.com/profile.php?id=549877565&ref=ts og Anders http://www.facebook.com/profile.php?id=549877565&ref=ts#!/profile.php?id=642965908

De to er whiskynørder der også er blevet ølnørder og efter de havde smagt flere Miss Håndbryg øl, fandt vi ud af at vi skulle lave et fælles håndbryggeri. Da både Claus og Anders er store India Pale Ale fans, var det det ikke svært at vælge startøl, - vi valgte selvfølgelig at vi skulle brygge en IPA. 

Vi skulle også have et bryghusnavn og en grafisk profil og efter en længere process, hvor der både var plads til fantasi og tilfældigheder, faldt valget på Undskyld! Bryghus? Det giver ingen mening, og det er mening nok for os. 

Brygningen gik som fint nok, selv om jeg blev nødt til at løbe et hurtigt ærinde på et vigtigt tidspunkt under brygningen. 

Øllet er blevet lidt et hybrid bryg. Vi har brugt amerikanske humler (Challenger, Amarillo, Centenial, Cascade, Nugget og Willamette). Vi kunne ikke skaffe amerikansk gær, så valgte den engelske 1187 Ringwood Ale) http://www.wyeastlab.com/hb_yeaststrain_detail.cfm?ID=9. Ringwood Ale har tilføjet en kompleksitet som man ikke normalt finder (og heller ikke skal finde) fra gæren i en IPA. Her er det dog blevet meget interessant. Det har tilføjet en dybde og måske en smule spor af brettanomyces i en øl der ellers mangler en smule malffylde. 

Kristian Løwenstein fra Dupond & Dupont Brewery http://www.facebook.com/#!/group.php?gid=34818223111 , en mand med gode og testede smagsløg, var så venlig at skrive om Undskyld! Bryghus? Lebensraum IPA: 

" Amerikansk IPA. Skør etikette med søhest og fisk. Minder mig om Bennys badekar. Dejligt originalt. Lækker duft af humle og malt møder en ved første opskænkning. Lugter af en gavmild omgang tørhumling. Dejligt. Flot højt og stabilt skum. Helt perfekt. Indbydende lys, brunlig farve, nærmest helt rav-agtig. Klæder det høje glas perfekt. God fylde ved første mundfuld og dejlig maltet eftersmag, med et hint af karamel. Kunne måske godt have fået endnu mere maltfylde, men passende til den amerikanske stil. Lækker duft af Cascade og smag af amerikansk humle, måske amarillo. Meget tilpas hele vejen rundt. Et stort 4,5 ud af 6. Er vist bryghusets første bryg, men glæder mig allerede til den næste :-)

Vi kan allerede røbe, at den næste øl fra Undskyld! Bryghus? bliver en røget stout!

Jagten på den perfekte juleøl (X-Miss 2010, bryg 25)

Design: ANNE DEGN CHRISTENSEN

I Danmark har vi en meget stærk tradition for julebryg. Vi var et af de første bryggerlande, der opelskede traditioner inden for bryg, der særlig egnede sig til jul. Efterhånden som Danmark er blevet et ølland der også - ind i mellem - kan måle sig internationalt, så er vores forskellige julebryg noget der bliver lagt mærke til. 

Det (i følge ratebeer) 39. bedste bryggeri i verden, amerikanske "The Bruery" har lavet en øl de kalder "Rugbrød" inspireret af den skandinaviske tradition for julebryg. http://www.ratebeer.com/beer/the-bruery-rugbrod/111173/

Derfor må selv et lille håndbryggeri tænke sig om, når man indtræder i traditionen med julebryg. De første to år i håndbryggeriets virke, 2008 og 2009 prøvede jeg mig frem med forskellige krydderier og belgisk gær. Jeg synes ikke det blev specielt godt. Belgisk stil kræver en masse omtanke, hvilket jeg åbenbart ikke formåede på det tidspunkt. Min julebryg har altid fået mest ros pga. Annes fantastiske og - skal det nok vise sig - tidsløse etikette. Jeg elsker den Miss:-)

I 2010 sadlede jeg om. Jeg besluttede at lave et alternativt til de søde danske juleøl og ville lave en helt anden juleøl end den jeg plejede. 

Jeg satte en enkel og forholdsvis elegant maltprofil op, bestående af pale ale malt og cara münich og forsøgte at give fylde med havre og umaltet byg. Jeg ville give den rigelig bitterhed, så brugte chinook humle i starten af urtkogning, men ville have masser af duft og humlelækkerier, så brugte cascade sent i forløbet. Og smed så også 100 gram cascade i gærtanken under anden fermentering. 

Jeg ville dog ikke lave en IPA og selv om øllet blev bittert, så synes jeg at det blev balanceret. Jeg tilføjede nemlig lidt chili for varme og gav julebryggen masser af træ under lagringen. Gærede med 1272 American Ale. 

X-Miss 2010 har fået masser af ros og jeg er selv rigtig glad og stolt over den. Nu har jeg skabelonen til X-Miss 2011. Jeg beholder maltprofilen og humlesammensætningen. Lidt mere chilivarme (det var meget sparsomt), lidt mindre træ (det var måske lidt overdrevet), lidt kanel, og lidt mere alkohol, så bliver det også jul næste år.

X-Miss 2010 kunne bruges som en sorbet der forfriskede smagsløgene mellem retterne. Det er et glimrende udgangspunkt jeg vil huske, når jeg til august-september igen forsøger mig ud i denne gamle tradition.

Til ølnørden: Her finder du opskriften: http://www.haandbryg.dk/cgi-bin/beercalc.cgi?pick=X-Miss%202010&mine=on&sort=date&stylesort=0&numshow=100&namesearch=&brewersearch=

At brygge med venner (Small Beer 2 & 3 - bryg 22 & 24)

Så

 

Fotos: Claus Jensen

Når man er mere end glad for øl, så er det dejligt at have ligesindede. Man mødes på byens bedste ølsteder (i Århus: Cockney Pub, Fairbar og Ris Ras) og har de samtaler man nu engang har med sine venner, mens man nyder en øl - og måske endda en whisky. Så udveksler man det der er let og det der er tungt, mens man ind i mellem dvæler ved en - som oftes - stout, IPA eller belgier. At brygge med sine venner er gode tider, selv om det også er hårdt arbejde. Man er sammen en hel dag og det kan være svært at nå ned i dybderne, for man skal jo hele tiden sørge for at mæsken ikke kommer over 68 grader og eftergydningsvandet ikke over 79 grader. Men det er en dejlig let måde at være sammen på, mens man drikker stout, IPA og belgiere. 

Lasse var med ved mit andet bryg (X-Miss 2008) og Kristian ved mit tredie (Miss Chinook) og de herrer -der siden stiftede Dupond & Dupont Brewery- har mangen en gang været forbi de Mezas Vej, når her lugtede lidt af savsmuld.

Helle er en af de kvinder jeg kender med allerbedst smag i øl.Når vi alle fem er til ølfestival (sammen med Claus Jensen der har taget disse billeder) så er vi med få undtagelser enige om at skille skidt fra kanel (Helle synes ikke at røg og surhed er kanel). 

Helle og jeg har brygget Der Der Der Der Humlet Belgier og nu hvor vi var i gang, så lavede vi også en Small Beer, som jeg (noget ubeskedent) døbte small beer 2. Vores fokus var at brygge en rigtig god belgier (hvilket lykkedes) og det gjorde at vores Small Beer fik lov til at passe sig selv i et par timer med en ordentlig pose Nugget-humle (og en smule Nothon-humle), mens vores belgier kølede ned og vi kæmpede med manglende vandtryk på fjerde sal. Vi gærede den med tørgær: Safbre WB-06 som er en hvedegær.

Helle synes den er blevet mærkelig. Lasse synes den smager som vand med humle. Jeg siger: Drik den bare direkte af flasken, så er den faktisk en super oplevelse - af en øl på 3 % at være. 

Helle og jeg har planer om at brygge heftig stout i juleferien, det glæder jeg mig til. 

Dupond, Dupont og jeg har en Quardrupel  stående på  gæringstank. Der har den faktisk stået siden den blev omstukket - og det gjorde den i september et par uger efter brygning. Det er en heftig belgier på nok over 10 % og vi skal snart flaske den. 

Også her lavede vi en Small Beer. Den er faktisk blevet vellykket. Vi brugte selvfølgelig maltskråen fra vores Quardrupel og krydrede med polsk humle (Lupenski), engelsk gær (London III) og halvanden kilo blåbær i anden fermentering. Det er blevet en rigtig frisk og lækker øl, med farve af blåbær og 2,9 %. Blåbær er også klart i smagen, men den kunne sagtens have trukket mange flere bær. 

Small Beer kan man bruge til at lave eksperimenter og her lærte vi at blåbær og engelsk gær giver en lækker blødhed til øllet - men at man lige så godt kan give den fuld skrue. 

Mens jeg skriver disse linier, modner Kristian, Lasse om min Quardrupel og der sker faktisk også noget andet i hjørnet med gærtanke. Her står også en anden tank, nemlig en med Seahorse Lebensraum IPA som er en amerikansk / engelsk IPA og som jeg har brygget med Claus og Anders. Vi kalder os samlet for Undskyld! Bryghus? Men det er en anden sag og en anden øl.